Opskrifter » Bagværk » Topping & Frosting til Cupcakes/Muffins » Marshmallow Frosting
Marshmallow Frosting opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave marshmallow frosting:
- 3 pasteuriserede æggehvider
- 175 g sukker
- Lidt salt
- 1 tsk vanilleessens
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Marshmallow Frosting:
Til 12 cupcakes/muffins.
Pisk sukker, æggehvider og salt over vandbad, til sukkeret er opløst og massen er fingervarm (ca. 5 minutter).
Hæld massen i en skål, og pisk det godt, mens du tilsætter vanilleessens (evt. andet smag eller farve).
Pisk til massen er kølet ned til stuetemperatur og den er blevet let og luftig (konsistensen skal være som guf til is).
Tyl eller smør på cupcakes.
Tip! Massen bliver mest let og luftig, hvis der bruges en røremaskine, men en almindelig håndmixer kan også gå.
Hvis man har problemer med at få frostingen stiv nok, kan man tilsætte en anelse vinsyre.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.