Opskrifter » Alt Det Andet » Snacks » Kartoffelkager med Broccoli & Ost
Kartoffelkager med Broccoli & Ost opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave kartoffelkager med broccoli & ost:
- 900 g kartofler
- Salt
- 3 spsk smør
- 115 g mælk
- 2 spsk creme fraiche
- Friskkværnet peber
- 3 spsk olivenolie
- 150 g broccoli
- 1 stort fed hvidløg
- 100 g revet cheddar ost
- 2 store, sammenpiskede æg
- 175 g rasp
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Kartoffelkager med Broccoli & Ost:
Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Put dem i en stor gryde med vand og lidt salt og kog dem til de er møre (15-20 minutter).
Pisk smør og mælk sammen med ½ spiseskefuld salt i en lille gryde over lav varme. Når mælken er varm, og smørret smeltet, slukkes der for varmen.
Hæld vandet fra de kogte kartofler, og hæld dem i gryden igen. Mos dem med en kartoffelmoser imens gryden står på blusset ved lav varme. Hæld den varme mælke-smørblanding i, derefter creme fraiche og friskkværnet peber. Smag til med salt. Læg låget på gryden, stil den til side, og lad kartoflerne køle ned til stuetemperatur.
Opvarm olien i en pande ved lav varme. Tilsæt broccoli og presset hvidløg, og rør det rundt. Lad det stege til broccolien er helt mør, og alt er begyndende karamelliseret (omkring 20 minutter). Tag broccolien af panden og hak den fint.
Hæld broccolien i kartoflerne sammen med cheddar, æg og lidt af raspen. Rør det godt sammen.
Hæld resten af raspen i en dyb tallerken, og vend det rundt med salt og peber.
Form kartoffelblandingen til små kager og vend dem godt i raspen.
Opvarm ovnen til 250°C og sæt en rist ind med et stykke bagepapir under.
Opvarm en pande med lidt olivenolie. Når olien er varm, steges kartoffelkagerne i hold - pas på med at have for mange på ad gangen, så bliver olien kold. Steges cirka 2 minutter på hver side. Hold dem varme på risten i ovnen, til de skal spises.
Kan spises alene som snacks eller som tilbehør.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.