MadKampen » Artikler » Tips til din grillfest – sådan bliver din grillfest en dundrende succes

Print artikel om Tips til din grillfest – sådan bliver din grillfest en dundrende succes Print denne side

Tips til din grillfest – sådan bliver din grillfest en dundrende succes

Skrevet d. 06-18-2019
Jeg ser mig selv som en sand ørn bag grillen, og sommeren er min yndlingstid på året – for det er her jeg får lov til at shine. Lige så meget som jeg elsker at grille et par saftige og lækre ribeyes til min familie, så synes jeg, det er noget af det fedeste i verden at invitere venner og familie over til en hel aften i grillmadens tegn.

Men, hvor mange har ikke prøvet at sidde til en grillfest, og vente i flere timer på at kullene var klar – og endnu længere tid på at maden så blev klar? Det har mange, for det er en ting man som grillmester ikke 100 % kan gardere sig imod – men der er mange forholdsregler man kan tage, for at undgå det.




Her får du mine 5 bedste tips til at holde en fed og vellykket grillfest for alle dine venner og familie.

1. Forbered maden inden gæsterne ankommer
Som du nok kan læse dig frem til, så kommer de fleste af mine tips fra ren og skær bitter erfaring fra min side. Det første tip du får er, at det ALTID er en god idé at være velforberedt inden gæsterne kommer.
Ligeså lækkert det er at dufte til mad, der bliver tilberedt over en grill, ligeså ulideligt er det at skulle dufte for længe til maden, før du får lov til at sætte tænderne i den. Det kan være bøfferne skal vendes i marinaden og grøntsagerne skal snittes. Der er mange steder man kan forberede sig – og med god forberedelse har du også mere til tid til at tage dig af dine gæster.
Med måltidskasser fra dinkurv.dk kan du få endnu mere tid til at kredse om maden, da du sparer turen og timerne i supermarkedet.

2. Sørg for der er nok kul eller gas
Igen en fejl jeg selv har begået flere gange – at løbe tør for kul midt i måltidet.
Når man sidder der og hygger sig i det fri, kan man tit gå i stå med maden, fordi man sidder midt i en samtale eller noget andet. For min families vedkommende har det tit betydet, at nogle gæster får lyst til en ekstra grillpølse senere på aftenen. Det er altså øv ikke at kunne tilbyde det og måske ende med at smide mad ud, fordi man ikke havde kul nok til at grille dem.

3. Få dine gæster til at tage tilbehør med
Specielt når det kommer til større grillfester, er det her et super tip! Få dine gæster til at sørge for småretterne og tilbehøret til grillmaden.

Hvis du synes det lyder som meget at kræve af dine gæster, så skal du altså vide at alle har respekt for at du gider invitere på grillmad – for de fleste kender til kampen med at få tændt op i grillen og stå der i sit ansigts sved og tilberede lækker mad. Så du skal absolut ikke have dårlig samvittighed over at spørge dine gæster om dette. De vil med garanti gøre det med glæde.

4. Pynt op med kulørte lamper og andet sjovt
Hvis du inviterer til grillfest fordi der er noget at fejre, så sørg for at det ligner en fest. Der er mange simple tips til, hvordan du kan pynte haven lidt op – lidt kulørte lamper og en flagkæde kan gøre underværker.

Med sjov og flot pynt vil stemningen helt sikkert blive højere, og med lamper om bordet kan I nyde festen i haven til helt ud på de lyse timer.

Hvis du vil gøre noget ekstra ud af dig selv, kan du på online-mode.dk få masser af god inspiration til dette.

5. Glem ikke desserten – men ikke for meget
Alle jeg kender elsker grillmad, derfor spiser de fleste sig nok rigtig mætte under hovedretten. Derfor er pointen her ikke, at du skal lave en overdådig dessert, for det er nok de færreste, der har særligt meget appetit tilovers.

Det kan være der bare skal være nogle skumfiduser til grillen, som også er lidt sjovt, eller en kop lækker kaffe til at fordøje den tunge grillmad. Hvis du mangler tips til den lækreste kaffe, så tjek holybean.dk ud, hvor de har kaffe fra alle verdenshjørner.






Flere artikler

  1. At Fryse Mad Ned

    http://www.madkampen.dk/p/at-fryse-mad-ned
    Dybfrysning giver mulighed for hurtigt at have frisklavet mad på bordet. Eller brug fryseren til råvarer, som er på tilbud....

  2. Hold den perfekte middag for vennerne

    http://www.madkampen.dk/p/hold-den-perfekte-middag
    ...

  3. Grundregler for kogning af fisk

    http://www.madkampen.dk/p/grundregler-for-kogning-af-fisk
    Hemmeligheden ved god kogt fisk afhænger i allerhøjeste grad af suppen fisken koges i. Tager man sig tid til at forberede en god kogelage,...