Opskrifter » Forretter » Kylling & Kalkun » Fasters Hønsesalat pÃ¥ ananasringe
Fasters Hønsesalat på ananasringe opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave fasters hønsesalat på ananasringe:
- 150 g hønsekød
- 100 g champignon
- 100 g (fra dåse) asparges
- 2 spsk mayonnaise
- 2 dl creme fraiche
- ½ tsk citronsaft
- ½ tsk groft salt
- 1/4 tsk peber
- ½ tsk Fransk sennep
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Fasters Hønsesalat på ananasringe:
Til 4 personer.
Bland mayonnaise, creme fraiche, citronsaft, salt, peber og Fransk sennep til en dressing. (Tip: lidt mango chutney gør bestemt ikke salaten dårligere).
Skær hønsekødet i tern.
Skær champignonerne i skiver.
Hæld vandet fra aspargesene, og skær dem i 2-3 cm lange stykker.
Vend forsigtigt hønsekød, champignon og asparges i dressingen.
Stil salaten i køleskabet til det skal serveres.
Anrettes ovenpå en ananasring, pyntes med hakkede nødder og serveres med flutes.