Opskrifter » Bagværk » Brød » Sandwichbrød
Sandwichbrød opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave sandwichbrød:
- Ca. 15 g gær
- 5 dl koldt vand
- 1 tsk salt
- 200 g grahamsmel, groft speltmel eller fuldkornsdurummel
- 400 g hvedemel
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Sandwichbrød:
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt grahamsmel (eller andet groft mel), salt og hvedemel og ælt eller rør dejen godt, til den er glat og sej. Den skal være meget klæg, så kom ikke mere mel i.
Kom dejen i en smurt rugbrødsform og glat overfladen med våde hænder.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted, til den er hævet op over kanten (det tager et par timer).
Bag brødet ved 190°C i ca. 40 minutter.
Tag brødet ud af formen og lad det køle af på en rist. Opbevar brødet i en frostpose.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.