Opskrifter » Hovedretter » Lam » Vindaloo Karry med Lam
Vindaloo Karry med Lam opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave vindaloo karry med lam:
- 1,3 kg lam
- 1 dl rødvinseddike
- 2 spsk flagesalt
- 2 spsk solsikkeolie
- 500 g skrællede kartofler
- Sauce:
- 1 1/4 dl solsikkeolie
- 4 løg
- 6 fed hvidløg
- 3 røde chili
- 25 g ingefær
- 1 spsk sennepspulver
- 1 spsk stødt spidskommen
- 1 spsk stødt koriander
- 1 spsk paprika
- 2 spsk gurkemeje
- 2 spsk cayennepeber
- 1 spsk kanel
- 2 spsk flagesalt
- 2 laurbærblade
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Vindaloo Karry med Lam:
Skær kødet i stykker og put det i en skål sammen med en blanding af rødvinseddike, salt og olie. Det skal trække i 2 timer.
Forvarn ovnen til 180°C
Skær det ene løg i tern og de 3 andre i skiver. Brun løgene på panden i ca. 15 minutter ved middelsvag varme, til de er bløde og let gyldne.
Lav karrypastaen - brug gerne en minihakker. Kom alle krydderier, ingefær, hvidløg og lidt olie i og blend til en lind masse.
Kom pastaen på panden sammen med løgene og lad dem stege i 5 minutters tid i lidt olie.
Si kødet, og gem marinaden. Steg kødet i lidt olie på en pande til det har fået en fin gylden farve.
Tag en stegeso, og bland karry-løg blandingen sammen med kødet og ½ liter vand. Husk at tilsætte 2 laurbærblade samt marinaden fra kødet.
Put bagepapir over blandingen, kom låg på, og lad det simre i 45 minutter.
Så tilsættes kartoflerne og bagepapir og låg lægges på igen og det steger videre i ca. 1 time.
Server med ris, naanbrød, mangochutney og en frisk raita.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.