Opskrifter » Hovedretter » Sandwich & Burger » Ã…ben Sandwich med Oksekød, Spejlæg & Kaviar
Åben Sandwich med Oksekød, Spejlæg & Kaviar opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave Åben sandwich med oksekød, spejlæg & kaviar:
- 500 g hakket magert oksekød
- 1 spsk smør
- 1½ dl kvark
- 1 tsk karry
- ½ hakket rødløg
- 1 tsk mango chutney
- 4 skiver lyst brød
- 4 æg
- 1 salathoved
- 100 g kaviar
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Åben Sandwich med Oksekød, Spejlæg & Kaviar:
Først røres dressingen sammen i en skål, så den kan trække sig kraftfuld, mens resten tilberedes (kvark, karry, rødløg & mango chutney)
Rist de 4 skiver brød gyldne på en brødrister eller i ovn.
Form det hakkede kød til 4 bøffer, tryk dem godt flade og steg dem forsigtigt i gyldent smør på panden - et par minutter på hver side.
Hæld eventuelt overskydende fedtstof på panden, når bøfferne er færdige og steg så de 4 æg som spejlæg.
Skyl salaten og saml så de 4 sandwiches. Først en skive ristet brød, så salat, så bøffen og så spejlægget. Hæld dressing over og pynt med kaviar.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.