Opskrifter » Vegetar Retter » Vegetariske Hovedretter » Kartoffelgratin
Kartoffelgratin opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave kartoffelgratin:
- 800 g melede kartofler
- 500 g tomater
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt forårsløg
- 2 fed hvidløg
- 1 potte frisk basilikum
- Salt
- Hvid peber
- Paprika
- 1 1/4 dl tør hvidvin
- 2 spsk olivenolie
- 10 sorte oliven
- 150 g gryére
- Olivenolie
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Kartoffelgratin:
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Skyl tomaterne, og skær dem i tynde skiver. Skyl og udkern peberfrugten. Skær den i strimler på langs. Rens forårsløgene og skær dem i ringe. Brug gerne alt det grønne. Pil hvidløgene og hak dem fint. Skyl basilikummen, Nip bladene af, dup dem tørre og hak dem.
Varm ovnen til 180°C. Smør et ovnfast fad med lidt olivenolie. Læg kartofler og grøntsager lagvis i fadet og krydr med salt, peber, paprika, hvidløg og basilikum mellem lagene.
Bland vin og olie og hæld det i fadet. Drys med oliven og revet ost. Gratinér ca. 45 minutter i ovnen (varmluft 160°C), til kartoflerne er møre
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.