Opskrifter » Bagværk » Madbrød » Madmuffins med Bacon og Grønt
Madmuffins med Bacon og Grønt opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave madmuffins med bacon og grønt:
- 125-150 g bacontern
- 4-5 forårsløg
- 6 små kartofler
- 100-125 emmentaler ost
- 4 spsk friskhakket persille
- 2 æg
- Friskkværnet sort peber
- 1 tsk salt
- Lidt olivenolie
- 3 tsk bagepulver
- Ca. 375 g hvedemel
- 2½ dl mælk
- 125 g smeltet smør
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Madmuffins med Bacon og Grønt:
Skræl kartoflerne, skær dem i små tern, og kog dem møre i letsaltet vand.
Steg baconternene sprøde på en pande. Læg dem på fedtsugende papir. Gem baconfedtet.
Skær forårsløgene i skiver, og kom dem på panden, og svits dem ganske kort. Stil dem til afkøling.
Pisk sødmælk og æg sammen i en skål. Sigt bagepulver, mel og salt sammen i en anden skål.
Bland de våde og tørre ingredienser sammen, og tilsæt det smeltede smør. Herefter vendes kartofler, forårsløg, bacon, persille og ost i, og det hele vendes godt sammen.
Fordel dejen i muffinsforme, og drys eventuelt en smule parmesan henover.
Bag dem i ovnen ved 200°C i 20-25 minutter eller til de er gyldne og gennembagte.
Tip! Du kan sagtens bruge andre grøntsager f.eks. broccoli, blomkål eller gulerødder - men husk at forkoge dem først.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.