Opskrifter » Bagværk » SmÃ¥kager & Cookies » Mors Lækre ChokoladesmÃ¥kager
Mors Lækre Chokoladesmåkager opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave mors lækre chokoladesmåkager:
- 120 g margarine
- 100 g brun farin
- 100 g sukker
- 1 æg
- 1 tsk vanillesukker
- 150 g mel
- ½ tsk salt
- ½ tsk bagepulver
- 1 dl malede hasselnødder
- 175 g mørk chokolade
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Mors Lækre Chokoladesmåkager:
Blødgør margarinen.
Tilsæt farin, sukker og æg og pisk det til en luftig masse.
Bland vanillesukker, mel, salt og bagepulver i en skål. Si det i margarinemassen lidt ad gangen.
Skær chokoladen i stykker, og vend de malede nødder og chokoladen i.
Brug en ske til at lave klatter på et stykke bagepapir. Lav ca. 3 cm mellem hver klat, så der er plads, når de løber ud.
Bag ved 190°C i 8-10 minutter eller til kagerne er faldet ned.