Opskrifter » Hovedretter » Grill » Grill Krebinetter med Grønærtesmør & Mormorsalat
Grill Krebinetter med Grønærtesmør & Mormorsalat opskrift
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Grill Krebinetter med Grønærtesmør & Mormorsalat:
Grill Krebinetter:
Del det hakkede kalvekød i 4 lige store dele, ælt kødet med hænderne og form 4 krebinetter.
Læg dem på en tallerken og dæk dem med husholdningsfilm. Stil tallerkenen køligt, til grillen og det øvrige tilbehør er klar.
Grønærtesmør:
Kom ærter, smør og citronsaft i en blender og blend det til en glat masse. Smag til med salt og peber.
Læg blandingen ud på et stykke bagepapir. Form blandingen til en pølse og fold (rul) papiret stramt om -sno enderne på pakken så den ligner en nytårs-knallert. Læg pakken i køleskabet indtil servering.
Mormorsalat:
Rør citronsaft, sukker og fløde godt sammen i en skål til dressingen.
Vask salaten og riv den i grove stykker.
Bælg ærterne og kom dem i salaten i en anden skål og hæld dressingen over ved servering.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.