Opskrifter » Hovedretter » Oksekød » Sammenkogt Ret med Skært Oksekød
Sammenkogt Ret med Skært Oksekød opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave sammenkogt ret med skært oksekød:
- 125 g bacon
- 500 g skært oksekød
- 125 g champignon
- 2 spsk olie
- Paprika
- Salt
- Peber
- 1 dåse hakkede tomater
- 2½ dl piskefløde
- 150 g cocktailpølser
- 70 g tomatpure
- Evt. frisk persille
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Sammenkogt Ret med Skært Oksekød:
Brun baconskiverne i lidt olie. Læg dem på et stykke fedtsugende papir.
Rens og skær champignon i skiver.
Brun kød og champignonskiver i fedtstoffet, krydr med paprika, salt og peber. Tilsæt herefter de hakkede tomater sammen med fløden. Lad det simre til kødet er mørt (ca. 45 minutter).
Til sidst tilsættes cocktailpølser og tomatpure, og retten simrer endnu 10 minutter.
Server med bacon og persille som pynt sammen med enten kartoffelmos, ris eller pommes frites.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.