Opskrifter » Søde Sager » Slik » Flødekarameller
Flødekarameller opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave flødekarameller:
- 1½ dl piskefløde
- 100 g sukker
- 50 g brun farin
- 1 spsk honning
- 1 spsk smør
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Flødekarameller:
Alle ingredienser undtaget smør blandes i en gryde og koger - boblekoger - i 20-25 minutter under omrøring.
Tag en tsk af massen op i en kop med koldt vand. Hvis du kan samle massen til en lille kugle uden at den hænger ved fingrene, er den færdig. Ellers må den koge lidt videre.
Når massen kan trilles til en lille kugle tages gryden af varmen og smørret blandes i. Massen hældes i en olieret papirform.
Når massen er stivnet, skæres den i mindre stykker, som pakkes ind i smørrebrødspapir eller cellofan
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.