Opskrifter » Bagværk » Kager » Bananroulade (marengs)
Bananroulade (marengs) opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave bananroulade (marengs):
- Marengs:
- 3 æggehvider
- 160 g sukker
- Evt. hakkede nødder
- Fyld:
- 2½ dl piskefløde
- 3 bananer
- 2 tsk vanillesukker
- 1 tsk sukker
- Chokoladestykker
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Bananroulade (marengs):
Æggehviderne piskes stive sammen med halvdelen af sukkeret.
Til sidst vendes det sidste sukker samt nødderne i.
Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir (alternativt kan den kommes i 2 springforme, hvis man vil lave en lagkage istedet).
Bag bunden ca. 40 minutter ved 130°C
Fløde, vanillesukker og sukker piskes stift. Chokoladen tilsættes, og det fordeles på den afkølede bund. Bananerne skæres i stykker og fordeles ovenpå flødemassen. Rul derefter bunden sammen.
Stilles køligt indtil servering.