Opskrifter » Bagværk » Macarons » Chokolade Macarons
Chokolade Macarons opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave chokolade macarons:
- 3 pasteuriserede æggehvider
- 200 g sukker
- 125 g mandelmel
- 30 g flormelis
- 15g kakao
- Rød eller brun frugtfarve
- 120 g mørk chokolade
- 80 g smør
- 30 g piskefløde
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Chokolade Macarons:
Bland kakao, sukker og mandelmel. Si det ned på et stort stykke bagepapir.
Pisk halvdelen af æggehviderne til de er stive - så snart piskeriset trækker spor, tilsættes en spiseskefuld flormelis. Herefter tilsættes de sidste æggehvider, og der piskes på max hastighed.
Tilsæt 20 dråber frugtfarve og pisk til det har en ensartet farve.
Tilsæt lidt efter lidt kakao-sukker-mandelmel blandingen og rør det forsigtigt sammen med en dejskraber.
Beklæd en bageplade med bagepapir.
Hæld dejen i en sprøjtepose med en lille tylle, og sprøjt så dejen ud i ensartede klatter med god afstand. Lad dem tørre i en halv time.
Bag dem i ovnen i 11 minutter ved 175°C. Tag pladen ud af ovnen, og lad kagerne køle af inden du tager dem af papiret.
Skær chokoladen i mindre stykker, og smelt det i en gryde med smør og fløde, rør godt rundt. Lad cremen køle af, gerne natten over.
Pisk cremen stiv, fyld den i en sprøjtepose. Sprøjt creme på en af halvdelene, og læg kagerne sammen to og to.