Opskrifter » Bagværk » Muffins & Cupcakes » Chokolademuffins med Jordbær & Rabarber
Chokolademuffins med Jordbær & Rabarber opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave chokolademuffins med jordbær & rabarber:
- 100 g mørk chokolade
- 100 g smør
- 2 æg
- 200 g sukker
- 1 knsp salt
- 100 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 75 g rabarber
- 100 g jordbær
- creme fraiche ELLER vanilleis
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Chokolademuffins med Jordbær & Rabarber:
Hæld chokolade og smør i en tykbundet gryde, og smelt det ved lav varme.
Pisk æggene i.
Tilsæt sukker, salt, mel og bagepulver og rør dejen til en ensartet masse.
Rens og skær rabarberne i 1 cm stykker. Rens og skær jordbærrene i kvarte.
Bland frugten let i dejen og fordel den i 12 muffinsforme (for at undgå at frugten skal falde til bunds i kagerne, kan du evt. vende den i en lille smule mel inden du vender dem i dejen).
Bages ved 180°V i ca. 18 minutter.
Serveres med creme fraiche eller en klat god vanilleis.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.