Opskrifter » Desserter » Kager » Snickers Cheesecake
Snickers Cheesecake opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave snickers cheesecake:
- 250 g digestive kiks
- 50 g nødder
- Lidt chokolade
- 75 g smør
- Osteblanding:
- 150 g sukker
- 1 vanillestang
- 3 æg
- 400 g flødeost
- 500 g creme fraiche
- ½ dl fløde
- 3 spsk mel
- Snickers Topping:
- 200 g sukker
- 90 g smør
- 1,2 dl fløde
- 150-200 g saltede peanuts
- 50-100 g chokolade
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Snickers Cheesecake:
Tænd ovnen på 175°C (varmluft).
Knus kiksene fint, hak nødderne og chokoladen og bland det hele med smørret. Pres blandingen ned i en springform.
Pisk sukker, æg og vanille sammen til en luftig og lys masse. Tilsæt derefter flødeost, creme fraiche, fløde og mel.
Pisk yderligere, så konsistensen bliver fin.
Hæld blandingen på kiksene og bag kagen i 30 minutter. Når den er færdig, så lad den køle af i ovnen i mindst 6 timer imens lågen er halvåben. Sæt den derefter på køl.
Start med at smelte sukkeret helt i en kasserolle ved svag varme, så der ingen klumper er. Pas på du ikke brænder det på.
Kom dernæst smør på den smeltede sukker og derefter fløden. Lad det koge sammen et par minutter. Tilføj til sidst peanuts og når sovsen er kølet lidt ned begynd at pynte din cheesecake med karamel/peanutblandingen. Pynt til sidst toppen med smeltet chokolade.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.