Opskrifter » Hovedretter » Kylling » Kyllingefad med Gulerødder & Porrer
Kyllingefad med Gulerødder & Porrer opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave kyllingefad med gulerødder & porrer:
- 4 kyllingefileter
- 2 porrer
- 3-4 gulerødder
- ½ liter madlavningsfløde
- Karry
- Salt
- Peber
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Kyllingefad med Gulerødder & Porrer:
Til 4 personer.
Tænd ovnen på 180°C
Snit porrerne i tynde ringe. Skær gulerødderne i tynde stave.
Læg porrerne og gulerødderne i et ildfast fad.
Bland fløden med karry, salt og peber efter smag. Hæld det over grøntsagerne. Sæt fadet i ovnen ca. 20 minutter.
Steg kyllingefiletterne på panden til de har fået en dejlig gylden farve. Læg derefter kyllingestykkerne ovenpå grøntsagerne og sæt så fadet tilbage i ovnen. Steg til grøntsagerne og kyllingen er helt møre.