Opskrifter » Hovedretter » Risretter » Familiens Pilafris
Familiens Pilafris opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave familiens pilafris:
- 2½ dl råris
- 2 tsk olie
- 2 fed hvidløg
- 1 løg
- 5 dl hønsebouillon
- ½ tsk stødt kommen
- 300 g frosne, optøede broccolibuketter
- 400 g (en dåse) limabønner
- ½ dl vand
- ½ hakket rød peberfrugt
- ½ hakket grøn peberfrugt
- 50 g ost
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Familiens Pilafris:
Opvarm olien på en pande eller i en gryde ved jævn varme.
Hak hvidløg og løg og steg det under omrøring i ca. 2 minutter. Tilsæt risene og rør rundt så de bliver blanke af olien. Steg under omrøring i 2 minutter.
Tilsæt bouillon og kommen, rør rundt og bring det i kog. Skru ned og lad det koge under låg til al væsken er absorberet (ca. 30 minutter).
Kom broccoli, limabønner og vand i gryden. Lad det koge til broccolien er mør (ca. 8 minutter). Tilsæt peberfrugt. Lad det simre under låg til alt er gennemvarmt (ca. 2 minutter).
Læg osteskiverne ovenpå risene. Læg låg på og lad osten smelte ca. 1 minut. Servér straks.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.