Opskrifter » Salater » Blandede Salater » Balsamicomarineret Bønnesalat
Balsamicomarineret Bønnesalat opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave balsamicomarineret bønnesalat:
- 250 g friske grønne bønner
- 1 rødløg
- 100 g fetaost
- 50 g smuttede mandler
- Marinade:
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk mørk balsamico
- 1 spsk akaciehonning
- 1 fed hvidløg
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Balsamicomarineret Bønnesalat:
Rør ingredienserne til marinaden sammen.
Nip bønnerne og kog dem møre i ca. 5 minutter. Lad dem dryppe af, og læg dem så i bunden af et salatfad/skål.
Hak de smuttede mandler og skær fetaosten i tern - drys det over bønnerne. Øverst lægges fintsnittet rødløg.
Hæld marinaden over, og lad salaten trække et par timer inden servering.