Opskrifter » Tilbehør » Kartofler » Hasselbackkartofler med 3 Krydderiblandinger
Hasselbackkartofler med 3 Krydderiblandinger opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave hasselbackkartofler med 3 krydderiblandinger:
- 4 bagekartofler
- 1½ spsk blødt smør
- Salt
- Friskkværnet sort peber
- Løgkrydring:
- 1 fed presset hvidløg
- 1 spsk hakket løg
- Urtekrydring:
- 1 spsk hakket persille
- 1 tsk hakket basilikum
- 1 tsk hakket oregano
- Stærk krydring:
- 1 tsk paprika
- ½ tsk spidskommen
- ca. 1/3 tsk cayennepeber
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Hasselbackkartofler med 3 Krydderiblandinger:
Sæt ovnen på 225°C. Skrub kartoflerne godt. Skær dem i tynde snit uden at skære dem helt igennem.
Læg kartoflerne i en bradepande eller et ovnfast fad. Smelt smørret og pensl eller hæld det ned mellem kartoffelskiverne. Drys med salt og peber og bag dem i ovnen ca. 45 minutter.
Bland i mellemtiden en eller flere af de foreslåede krydderblandinger i hver sin skål.
Tag kartoflerne ud efter 45 minutter. Drys krydderierne over og bag dem yderligere ca. 15 minutter. Prøv med en kødnål om de er møre hele vejen igennem inden de serveres.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.