Opskrifter » Bagværk » Kager » Drømmekage med Nøddetop
Drømmekage med Nøddetop opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave drømmekage med nøddetop:
- 100 g smør
- 2 dl sødmælk
- 4 æg
- 2 dl lyst rørsukker
- 1 vanillestang
- Topping:
- 50 g smør
- 2 dl lyst muscovadosukker
- 2 spsk fløde
- 200 g hasselnøddeflager
- Tilbehør:
- Creme fraiche
- Vanillesukker
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Drømmekage med Nøddetop:
Tænd ovnen på 175°C.
Lun smør og mælk op - lad det køle lidt af.
Flæk vanillestangen og skrab kornene ud.
Pisk æg, sukker og vanillekorn til en meget tyk snaps.
Bland mel og bagepulver og vend det i æggesnapsen skiftevis med det lune mælkesmør.
Smør en springform og fordel dejen jævnt. Bag kagen midt i ovnen i ca. 35-40 minutter.
Smelt smør og muscovadosukker til en jævn karamel. Rør fløden i under piskning, og lad karamellen blive jævn inden nødderne røres i.
Fordel nøddetoppingen ovenpå kagen og lad den køle af.
Serveres med creme fraiche rørt med lidt vanillesukker.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.