Opskrifter » Bagværk » Kager » Rabarberroulade
Rabarberroulade opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave rabarberroulade:
- 3 æg
- 150 g sukker
- 60 g mel
- 60 g kartoffelmel
- 1 tsk bagepulver
- Fyld:
- 1 bundt rabarber
- 125 g rørsukker
- 3 blade husblas
- 2 dl creme fraiche 38%
- 2 dl piskefløde
- 3 spsk flormelis
- ½ tsk vanillesukker
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Rabarberroulade:
Tænd ovnen på 200°C
Rens rabarberne og skær dem i skiver og vend dem med sukker. Læg rabarberstykkerne i et smurt, ovnfast fad og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter.
Læg husblasen i blød i koldt vand. Tag rabarberne ud af ovnen. Knug vandet af husblasen og smelt den i rabarberne. Lad rabarberne køle af. Skru ovnen op på 250°C.
Pisk æg og sukker meget luftigt med en håndmixer. Sigt hvedemel og kartoffelmel og bagepulver sammen, og vend det i.
Fordel dejen på et stykke bagepapir i en bradepande, og bag bunden i ca. 5 minutter. Vend kagen ud på et stykke sukkerdrysset papir, dæk den med et fugtigt klæde, og lad den afkøle.
Bland creme fraiche, piskefløde, flormelis og vanille i en skål, og pisk det til skum. Vend forsigtigt rabarberne i cremen.
Træk bagepapiret af rouladebunden og bred rabarbercreme ud på den. Rul rouladen sammen, og stil den koldt indtil servering.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.