Opskrifter » Desserter » Kager » Jordbær Tiramisu
Jordbær Tiramisu opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave jordbær tiramisu:
- 1 pakke ladyfingers
- 2 spsk kakao
- Mascarponecreme:
- 6 pasteuriserede æggeblommer
- 4 spsk sukker
- 250 g mascarpone
- 2½ dl piskefløde
- Jordbærcreme:
- 250 g jordbær
- 2 dl limoncello
- 1-2 tsk flormelis
- Pynt:
- 150 g jordbær
- Frisk mynte
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensenev
Sådan laver du Jordbær Tiramisu:
Til 4 personer.
Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps. Tilsæt mascarpone, og pisk forsigtigt. Pisk fløden til let skum, og vend det i mascarponecremen.
Skyl jordbærrene, og blend dem sammen med limoncello til en glat puré. Smag til med flormelis.
Læg ca. 8 ladyfingers i bunden af en rugbrødform. Fordel 3-4 spsk jordbærpuré ovenpå, derefter halvdelen af mascarponecremen. Drys med kakao. Gentag.
Læg de sidste ladyfingers på toppen, og fordel det sidste puré øverst. Sæt på køl i mindst 8 timer, men gerne natten over.
Vend forsigtigt tiramisuen ud på et fad, og anret med jodt friske jordbær samt mynte.