Opskrifter » Hovedretter » Fisk & Skaldyr » Rødspættefileter med Asparges
Rødspættefileter med Asparges opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave rødspættefileter med asparges:
- 250 g rødspættefileter
- Salt
- Peber
- 1 bundt grønne asparges
- 1 finthakket skalotteløg
- 15 + 15 g smør
- 1 dl hvidvin eller bouillon
- 1 dl piskefløde eller creme fraiche 38%
- Frisk dild
- 150 g pillede rejer
- Nye kartofler
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Rødspættefileter med Asparges:
Krydr fiskene med salt og peber og rul dem sammen.
Skyl de grønne asparges og skær de træede ender af.
Svits skalotteløgene bløde i en gryde med smør og tilsæt vin/bouillon. Giv det et opkog og skru ned for varmen.
Lægfiskefileterne i, læg låg på og lad dem simre ved svag varme 6-8 minutter.
Svits aspargesene på en pande med smør 3-4 minutter og krydr med salt og peber.
Tag fisken op af gryden og tilsæt fløde eller creme fraiche. Kog sovsen igennem, smag til og tilsæt fintsnittet dild.
Anret fisk og asparges med sovs, rejer og kartofler.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.