Opskrifter » Hovedretter » Kylling » Bagte Mozzarella Kyllingeruller
Bagte Mozzarella Kyllingeruller opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave bagte mozzarella kyllingeruller:
- 800 g kyllingefilet
- 100 g rasp
- 6 spsk friskrevet parmesanost
- 140 g frisk baby spinatblade
- 1 fed presset hvidløg
- Olivenolie
- 170 g ricotta
- 3 letpiskede æggehvider
- 85 g frisk mozzarella
- 250 g god tomatsauce
- Frisk basilikum
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Bagte Mozzarella Kyllingeruller:
Skær kyllingen i 8 stykker og bank dem tynde og flade med en kødhammer.
Hæld raspen i en dyb tallerken sammen med 2 spiseskefulde af den revne parmesanost.
Hak spinaten og sautér den kort sammen med det pressede hvidløg og en smule olivenolie i 2-3 minutter. Bland spinaten med ricottaen, resten af parmesanosten og 2-3 spiseskefulde af æggehviderne. Hæld resten af æggehviderne i en dyb tallerken.
Smør et ildfast fad med olie og forvarm ovnen til 225°C.
Læg et stykke kylling på et skærebræt. Læg en spiseskefuld af spinat-ricotta fyldet på midten af kyllingen og rul den nu sammen. Dyp kyllingerullen i æggehviderne og derefter raspen og læg dem i det ildfaste fad med samlingen nedad. De må ikke ligge for tæt, da de så ikke bliver sprøde. Bag dem i ca. 25 minutter eller til de er gyldne og sprøde.
Dæk kyllingen med tomatsaucen og skiver af frisk mozzarella og sæt dem i ovnen i endnu 3-5 minutter til osten er smeltet. Pynt med frisk basilikum og servér med en lækker salat til.