Opskrifter » Hovedretter » Kylling » Hasselback Kylling med Ricotta & Spinat
Hasselback Kylling med Ricotta & Spinat opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave hasselback kylling med ricotta & spinat:
- Lidt olie
- 100 g frisk spinat
- 100 g ricotta
- 4 kyllingefileter
- 40 g cheddarost
- Paprika
- Salt
- Peber
- Barbecuesauce
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Hasselback Kylling med Ricotta & Spinat:
Til 4 personer.
Steg spinaten ved middelvarme i lidt olie i 3-5 minutter til det er faldet sammen.
Rør ricottaen i og lad det stege i cirka 1 minut mere. Lad det køle af.
Skær riller i kyllingefileterne med cirka 1 cm mellemrum, skær ikke hele vejen igennem.
Fyld spinat/ricottablandingen ned i rillerne i kyllingen og drys med salt og peber. Pensl med en smule barbecuesauce.
Riv cheddarosten, og drys det over kyllingefileterne. Drys med et godt drys paprika.
Bag i en forvarmet ovn ved 200°C i 20-25 minutter eller til kyllingen er mør.