Opskrifter » Hovedretter » Madpandekager » Madpandekager med Tomatsovs & Ost
Madpandekager med Tomatsovs & Ost opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave madpandekager med tomatsovs & ost:
- 3 æg
- Lidt groft salt
- 125 g hvedemel
- 50 g fuldkornshvedemel
- 3-4 dl mælk
- Smør
- Tomatsovs:
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 små hakkede løg
- 1 spsk olie
- 2-3 fed knuste hvidløg
- 3-4 kviste timian
- 3-4 stilke bladselleri
- ½ tsk groft salt
- Et drys sukker
- Friskkværnet peber
- Drys:
- 75 g mild ost
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Madpandekager med Tomatsovs & Ost:
Giver ca. 8 stk.
Pisk æg, salt og de to meltyper sammen. Tilsæt mælk lidt ad gangen og pisk dejen ensartet. Lad den hvile i køleskab i ca. 30 minutter. Rør evt. mælk eller lidt vand i, hvis dejen er for tyk.
Varm panden godt op og kom fedtstof på. Hæld et tyndt lag dej på og steg pandekagerne i 2-3 minutter ved middelvarme på hver side, til de er lysebrune på begge sider.
Tomatsovs:
Steg løgene klare i olie og tilsæt hvidløg, timianblade, bladselleri, tomat, salt, sukker og peber.
Kog det hele mørt i ca. 15 minutter og spæd evt med vand. Blend sovsen jævn og glat. Kog tomatsovsen igennem og smag den til med salt, sukker og peber.
Læg et par skefulde tyk tomatsovs på hver pandekage og rul sammen. Læg dem i et smurt ovnfast fad og dæk det til med sølvpapir. Bag i ca. 15 minutter ved 200°C i ca. 15 minutter til pandekagerne er gennemvarme.
Drys fadet med ost og lad den smelte i ovnen i nogle minutter. Servér retten rygende varm.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.