Opskrifter » Hovedretter » Oksekød » Bøffer i Fad med Fløde-Paprikasauce
Bøffer i Fad med Fløde-Paprikasauce opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave bøffer i fad med fløde-paprikasauce:
- 500 g hakket oksekød
- 1-2 spsk olie
- 1 pakke bacontern
- 2 finthakkede løg
- 2 fed pressede hvidløg
- 1 finthakket rød peber
- 1 fintsnittet bundt forårsløg
- 1 spsk hvedemel
- 1 lille dåse topmatpuré
- 1 spsk paprika
- 1 nip chilipulver
- 2½ dl madlavningsfløde
- 2 dl mælk
- 1 nip sukker
- Salt
- Peber
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Bøffer i Fad med Fløde-Paprikasauce:
Til 4 personer.
Form oksekødet til 4 hakkebøffer, drys med salt og peber og brun dem i olie på en pande. Læg bøfferne i et fad.
Kom bacon på panden, og steg det til det er næsten sprødt. Tilsæt hakket løg og hvidløg og svits det sammen med baconstykkerne. Tilsæt herefter peberfrugt og forårsløg og lad det svitse et par minutter.
Rør hvedemel, tomatpuré, paprika og chilipulver i grøntsagerne og tilsæt herefter madlavningsfløde og mælk. Lad saucen komme i kog, så den tykner let og smag til med et nip sukker, salt og peber.
Hæld saucen over bøfferne i fadet og sæt fadet i ovnen i 30-45 minutter ved 200°C.
Serveres evt. med ovnstegte kartofler og grønt