Opskrifter » Hovedretter » Oksekød » Svampepande med Hakket Oksekød
Svampepande med Hakket Oksekød opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave svampepande med hakket oksekød:
- 400 g magert hakket oksekød
- 1 løg
- 200 g kantareller
- 1 æble
- 2 spsk margarine
- 1 tsk salt
- 1/4 tsk peber
- ½-1 dl bouillon
- ½ dl hakket persille
- 2 cornichoner
- 1½ dl 9% creme fraiche
- 1 tsk dijonsennep
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Svampepande med Hakket Oksekød:
Pil og hak løget. Grovhak svampene. Skyl, udkern og tern æblet.
Smelt fedtstoffet på en pande. Brun løg, svampe og æble i 3-5 minutter. Tilsæt så kødet og del det med en trægaffel, så det blandes og brunes. Krydr med salt og peber og tilsæt bouillon.
Lad retten simre nogle minutter og drys med hakket persille.
Hak cornichonerne. Rør creme fraichen med agurkerne samt dijonsennep. Server saucen til retten
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.