Opskrifter » Hovedretter » Oksekød » Valnøddestegt Okseculotte
Valnøddestegt Okseculotte opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave valnøddestegt okseculotte:
- 1,4 kg okseculotte
- Salt
- Peber
- 75-100 g valnøddekerner
- 2 spsk akaciehonning
- 1 dl 38% creme fraiche
- 1 spsk revet peberrod
- 4 rødbeder
- 3 spsk balsamico
- 2 spsk valnøddeolie
- 1 groft brød
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Valnøddestegt Okseculotte:
Knus nøddekernerne og bland dem i en skål med honningen. Rids fedtet på culotten i tern og gnid den godt med salt og peber.
Kom culotten i en 150°C varm ovn og steg den ca. 50 minutter til 1 time. Evt. kan fedtsiden først brunes af på en pande. Efter de første 40 minutter tages stegen ud og valnøddeblandingen smøres på. Stegen sættes i ovnen igen og steger færdig. Når stegetermometret viser 58°C er den medium rød. Herefter skal den hvile i 30 minutter, inden der skæres skiver af den.
Creme fraiche og peberrod røres stift med håndmixer eller piskeris og smages til med salt og peber.
Rødbederne vaskes og koges i 30 minutter. Skrælles og skæres i grove tern. Herefter marineres de i en blanding af balsamico og valnøddeolie og krydres med salt og peber.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.