Opskrifter » Hovedretter » Omeletter & Æggekage » Mexikansk Røræg
Mexikansk Røræg opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave mexikansk røræg:
- 2 spsk vegetabilsk olie
- 2 bløde majstortillaer
- 1 udkernet tomat
- 1 forårsløg
- 1 lille grøn, udkernet og hakket chili
- 4 sammenpiskede æg
- 1 knsp fint salt
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Mexikansk Røræg:
Til 2 personer.
Opvarm olien på en tykbundet pande. Rul tortillaerne sammen, klip dem i tynde strimler og kom dem på den varme pande.
Steg tortillastrimlerne gyldensprøde og læg dem i en skål.
Kom tomat, forårsløg og chili på tortillapanden og steg det i 1 minut, mens du rører rundt.
Kom tortillastrimlerne tilbage på panden sammen med de sammenpiskede æg og salt.
Tag panden af varmen, når æggene begynder at sætte sig, og fortsæt med at røre rundt, til de har den konsistens, du kan lide.