Opskrifter » Hovedretter » Omeletter & Æggekage » Gratin med Kylling & Grøntsager
Gratin med Kylling & Grøntsager opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave gratin med kylling & grøntsager:
- Rester af kogte grøntsager
- Kogt kylling
- 100 g smør
- 150 g mel
- 3 dl grøntsagsbouillon
- 3 dl sødmælk
- 8 æg
- Salt
- Peber
- Rasp
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Gratin med Kylling & Grøntsager:
Skær grøntsagerne og kødet i mindre, mundrette stykker.
Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med melet. Spæd op med bouillon og mælk. Kog massen igennem nogle minutter, mens der røres konstant. Tag gryden fra varmen og rør æggeblommerne i.
Pisk æggehviderne stive, og vend halvdelen i sammen med grøntsagerne of kødet. Smag til med salt og peber. Vend resten af de piskede æggehvider i.
Kom blandingen i et smurt og raspdrysset ovnfast fad. Drys rasp over, og bag gratinen nederst i ovnen ved 175°C i ca. 1 time.