Opskrifter » Salater » Blandede Salater » Bønnesalat med Fetaost & Oliven
Bønnesalat med Fetaost & Oliven opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave bønnesalat med fetaost & oliven:
- 200 g friske bønner
- 50 g rødløg
- 150 g cherrytomater
- 75 g fetaost
- 50 g grønne oliven
- Dressing:
- 2 spsk olie
- 2 spsk mørk balsamico
- ½ tsk sukker
- Salt
- Peber
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Bønnesalat med Fetaost & Oliven:
Bønnerne nippes (begge ender fjernes).
Kog dem i godt saltet vand til de er lige netop møre (5-7 minutter). Herefter afkøles de i isvand.
Dryp bønnerne godt ad, og del dem i 2.
Pil løget, del det i halv og skær det i tynde skiver.
Den tomater og oliven i halve. Skær fetaen i tern, hvis den ikke allerede er.
Kom grøntsagerne og fetaen i en skål.
Pisk ingredienserne til dressingen sammen i en anden skål. Smag til med salt og peber, og hæld den over salaten. Lad den stå en times tid inden servering.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.