Opskrifter » Supper » Varme Supper » Kyllinge- og Karrysuppe
Kyllinge- og Karrysuppe opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave kyllinge- og karrysuppe:
- 4 store gulerødder
- ½ blomkål
- 2 mellemstore løg
- 1 spsk smør
- 450 g kyllingebryst
- 3 spsk karry
- 2 bouillonterninger
- 1½ liter vand
- 2 porrer
- Evt. 1 håndfuld rosiner
- 3-4 spsk fløde
- Salt
- Peber
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Kyllinge- og Karrysuppe:
6-8 portioner.
Snit gulerødder, blomkål og løg i små stykker.
Varm smørret i en gryde, hæld karryen i og steg den i smørret i 30 sekunder.
Tilsæt de snittede grøntsager, og steg dem i karrysmørret i et par minutter. Tilsæt vand og bouillon, og bring det hele i kog.
Når vandet koger, tilsættes hele kyllingebryststykker. Kog det hele i 20 minutter.
Imens suppen koger, snittes porrerne i tynde skiver. Efter 20 minutter, tages kyllingen op, og lægges på et skærebræt.
Blend suppen grundigt med en stavblender. Tilsæt snittede porrer, fløde og evt. rosiner og lad det koge i 1-2 minutter imens du skærer kødet i tern.
Smag suppen til med salt og peber. Kom kyllingeternene i suppen.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.