Opskrifter » Tilbehør » Kartofler » Ovnkartofler med Broccoli
Ovnkartofler med Broccoli opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave ovnkartofler med broccoli:
- 500 g broccoli
- Salt
- 8 kartofler
- 150 g Danablue
- 4 spsk syrnet fløde
- 1 tsk koncentreret grøntsagsfond
- 1 knsp revet muskatnød
- ½ tsk salt
- 1/8 tsk peber
- Margarine
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Ovnkartofler med Broccoli:
Skyl og del broccolien i meget små buketter. Skær stilkene i små tern. Blanchér broccolien i 2 minutter i letsaltet vand. Hæld broccolien i et dørslag og lad den dryppe af.
Skrub kartoflerne godt under rindende koldt vand og halvér dem på langs. Udhul kartoflerne ved hjælp af en lille kniv eller en teske. Lad 1 cm fra kanten være tilbage. Sæt ovnen på 175°C.
Skær det udgravede kartoffelkød i meget små tern. Bland dem med broccolien i en skål. Mos eller tern osten og bland den i kartoffel- og broccoliblandingen.
Rør syrnet fløde og fond i. Smag til med muskat, salt og peber. Fordel fyldet i kartoffelskallerne.
Smør et ovnfast fgad og læg kartoflerne i. Tilbered i ovnen ca. 45 minutter.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.