Opskrifter » Tilbehør » Kartofler » Sprøde Pommes Frites i Ovn
Sprøde Pommes Frites i Ovn opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave sprøde pommes frites i ovn:
- 7-8 store bagekartofler
- ½ dl lagereddike
- Vand
- ½-1 dl smagsneutral olie
- God salt
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Risom
Sådan laver du Sprøde Pommes Frites i Ovn:
Til 4 personer.
Skræl kartoflerne, og skær dem ud i store stave.
Skyl stavene i en skål med vand til det værste stivelse er væk (det tager 30-40 sekunder).
Kog stavene i vand med eddike i 10-12 minutter alt efter hvor store de er. Kartoflerne skal stadig være ret faste.
Hænd vandet fra, og sæt kartoflerne på køl i mindst 30 minutter, gerne 1-2 timer.
Hæld fritterne i en frysepose, tilsæt olie og bland grundigt, så alle fritter får olie på sig.
Læg dine pommes frites på en plade med bagepapir, og sæt den i ovnen ved 200°C i ca. 75 minutter.
Efter 35 minutter, tages fritterne ud, og de vendes for at få ens stegeflade.
Dine pommes frites er færdige, når de er ved at have en pæn brun farve. Men pas på at de ikke får for meget.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.