Opskrifter » Tilbehør » Kartofler » Varmrøget Laks med Pikantbagt Kartoffelmos
Varmrøget Laks med Pikantbagt Kartoffelmos opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave varmrøget laks med pikantbagt kartoffelmos:
- 2 hele laksesider
- Sukker
- Salt
- Citronsaft
- Weber træflis
- Olie
- 1½ kg kartofler
- 1 bundt finthakket dild
- 1 finthakket rød peberfrugt
- 1 finthakket gul peberfrugt
- 1 bæger pikantost
- Salt
- Peber
- 1 æg
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Varmrøget Laks med Pikantbagt Kartoffelmos:
Marinér laksen med en blanding af salt, sukker og citronsaft. Den skal trække i mindst 4 timer.
En halv time før laksen skal grilles, overhældes flisen med vand.
Når den halve time er gået, hældes vandet fra, og flisen smides på de varme kul lige inden man smider fisken på.
Risten skal smøres med olie. Luftventilen skal være halv åben i bund og i top. Og laksen skal have ca. 25 minutter inden man åbner låget.
Kartoflerne skrælles og koges. De moses, og de øvrige ingredienser blandes i. Smag til med salt og peber. Pisk ægget i til sidst.
Bag kartoffelmosen i et ildfast fad en halv time ved 170°C