Opskrifter » Bagværk » Kager » Brownies med Macadamianødder & Hvid Chokolade
Brownies med Macadamianødder & Hvid Chokolade opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave brownies med macadamianødder & hvid chokolade:
- 200 g mørk chokolade
- 100 g smør
- 2 spsk vand
- 125 g sukker
- 2 tsk vanilleessens
- 2 letpiskede æg
- 40 g hvedemel
- 150 g hvid chokolade
- 90 g hakkede macadamianødder
Opskrift indsendt af Marianne Nørgaard Monberg
Sådan laver du Brownies med Macadamianødder & Hvid Chokolade:
Ovnen forvarmes til 180°C, en firkantet kageform på ca. 20cm beklædes med folie eller bagepapir.
Bland kogechokolade, smør og vand på en mellemstor pande, rør godt rundt over lav varme, indtil chokoladen og smørret er smeltet og blandingen er jævn. Rør sukkeret i. Tag panden af varmen. Rør vanilleessens, æg og mel i, og rør indtil ingredienserne er godt blandede.
Hak den hvide chokolade i store humpler med en skarp kniv.
Rør hvid chokolade og de hakkede nødder i blandingen, hold op med at røre, så snart den hvide chokolade begynder at smelte.
Kom blandingen i formen med en ske.
Bages i 35 minutter eller indtil den føles fast.
Lad den køle af i formen.
Skæres ud i små firkanter så der cirka bliver 20 stk. af portionen
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.