Opskrifter » Bagværk » Lagkager » Lagkage af Hasselnøddemarengs
Lagkage af Hasselnøddemarengs opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave lagkage af hasselnøddemarengs:
- 300 g hasselnødder
- 8 æggehvider
- 375 g sukker
- 2 tsk vanilleessens
- 2 tsk hvidvinseddike
- 300 g 18% creme fraiche
- 300 g 38% creme fraiche
- 2 dl pisket piskefløde
- 230 g brun farin
- Pynt:
- Flødeskum
- Hasselnødder
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Lagkage af Hasselnøddemarengs:
8 personer.
Forvarm ovnen til 180°C. Rist hasselnødderne på en bageplade i 5-10 minutter, indtil de er gyldne. Vend nødderne ud på et viskestykke, fold sammen og gnid godt for at fjerne hinderne. Kom de kolde nødder i foodprocessoren og hak dem fint.
Skru ovnen ned til 150°C. Kom bagepapir på 4 plader og tegn en 21cm cirkel på hver.
Lad æggehviderne få stuetemperatur i en stor, ren, tør skål og pisk dem til blødt skum. Tilsæt gradvist sukker (pisk godt hver gang), indtil blandingen er stiv og blank. Vend de finthakkede nødder, vanilleessens og vineddike i.
Fordel blandingen på de 4 cirkler og bred den omhyggeligt ud. Bag 45 minutter, indtil marengsen er sprød. Sluk for ovnen og lad bundene afkøle i den åbne ovn.
Til fyldet røres creme fraiche, flødeskum og brun farin godt i en skål. Kom fyldet mellem marengsbundene og pynt med flødeskum og hakkede eller karamelliserede hasselnødder.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.