Opskrifter » Desserter » Bær & Frugter » Lækker Kiwidessert
Lækker Kiwidessert opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave lækker kiwidessert:
- 10 store, modne kiwi
- Sukker
- Citronsaft
- 4 dl creme fraiche
- 2½ dl piskefløde
- 4 tsk flormelis
- 1½-2 spsk sherry
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Lækker Kiwidessert:
Skræl kiwierne - som skal være kolde - og mos dem. Smag til med sukker og lidt citronsaft.
Pisk fløden stiv med flormelis, rør den i creme fraichen - gem lidt til pynt - og smag til med sherry.
Læg skiftevis kiwimos og sherryskum i høje, slanke glas.
Pynt med et lille lag flødeskum og en kiwiskive. Servér med det samme, gerne sammen med en sød småkage.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.