Opskrifter » Desserter » Kager » Chokoladekagesandwich
Chokoladekagesandwich opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave chokoladekagesandwich:
- 2½ dl hvedemel
- ½ tsk natron
- ½ tsk salt
- 2 spsk margarine
- 60 g let Philadelphia
- 2 dl farin
- 1 stort æg
- 1 æggehvide
- 50 g hakket mørk chokolade
- 250 g vanilleis
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Chokoladekagesandwich:
Bland mel, natron og salt godt i en skål.
Smelt fedtstoffet ved svag varme. Lad det svale lidt af. Bland Philadelphiaost, farin og fedtstof i en blender til en ensartet masse. Pisk æg og æggehvide i og rør melet i. Rør den hakkede chokolade i. Dæk dejen til og lad den stå koldt til den er fast, ca. 15 minutter.
Sæt ovnen på 200°C. Beklæd 2 plader med bagepapir. Smør papiret med fedtstof. Sæt dejen i 8 toppe med 3 cm mellemrum. Skyl bagsiden af en ske med koldt vand og glat kagerne ud.
Stil kagerne i ovnen (begge plader på én gang, hvis du har en varmluftovn) og bag til kagerne begynder at blive mørke i kanten, ca. 12 minutter. Byt om på pladerne efter den halve bagetid. Læg kagerne på en rist og lad dem blive helt kolde.
Læg 4 af kagerne med bunden opad, læg yoghurtisen på og læg en kage ovenpå. Pak kagerne ind i smørrebrødspapir og frys dem.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.