Opskrifter » Desserter » Kager » Napoleonskage med Valnøddecreme & Rabarber
Napoleonskage med Valnøddecreme & Rabarber opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave napoleonskage med valnøddecreme & rabarber:
- 3 plader (225 g) frossen butterdej
- Fyld:
- 500 g rabarber
- 75 g sukker
- Fintrevet skal af 1 appelsin (eller korn af 1 stang vanille)
- Creme:
- 50 g sukker
- 1 knsp natron
- 125 g valnødder
- 1/4 liter piskefløde
- Glasur:
- 125 g flormelis
- 3 spsk rabarbersaft
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Napoleonskage med Valnøddecreme & Rabarber:
4-6 personer.
Tænd ovnen på 200°C.
Rens og skær rabarberne i 3 cm lange stykker. Vend rabarbersykkerne sammen med sukker blandet med appelsinskal, bred dem ud i et ovnfast fad foret med bagepapir. Dæk dem løst med stanniol og bag dem i ovnen i 18-20 minutter - til de er møre, men ikke udkogte.
Skru op til 225°C. Rul butterdejspladerne ud, så de er ca. 30 cm lange. Prik dem med en gaffel og bag dem gyldne og sprøde (ca. 15 minutter). Læg dem til afkøling på en rist.
Smelt sukker til en gylden karamel på en pande. Tilsæt natron og valnødder og lad det boble op. Hæld det ud på et stykke bagepapir og lad det afkøle.
Pisk fløden til skum. Hak valnøddekaramellen groft med en kniv og vend den i flødeskummet.
Læg 2 bunde sammen med valnøddecreme og afdryppede rabarber.
Pynt den sidste bund med glasur rørt af flormelis og rabarbersaft og læg den ovenpå.
Skær kagerne ud i aflange stykker med en skarp, takket kniv.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.