Opskrifter » Desserter » Kager » Super Hurtig Ananastærte
Super Hurtig Ananastærte opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave super hurtig ananastærte:
- 1 dåse ananasstykker
- 300 g creme fraiche
- 2 pakker vanillebuddingpulver
- 1 pakke Digestive
- 100 g smeltet smør
- 1/4 liter piskefløde
- Lidt flormelis
- Lidt vanillesukker
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Super Hurtig Ananastærte:
Knus kiksene godt, og bland dem med smørret. Fordel massen i en tærteform, og bag den 10-15 minutter ved 180°C.
Blend ananasstykkerne sammen med saften, og bland det med creme fraiche og buddingepulveret.
Hæld massen over tærtebunden og fordel det godt. Lad det køle, til det er blevet stift.
Pisk flødeskum, og smag til med flormelis og vanillesukker. Fordel skummet over tærten, og servér.
Tip! Har du adgang til Cool Whip, kan du bruge det på toppen istedet for flødeskum.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.