Opskrifter » Forretter » Fisk & Skaldyr » Fyldte Avocado
Fyldte Avocado opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave fyldte avocado:
- 100 g frosne rejer
- Sauce:
- 50 g mayonnaise
- 3 spsk ymer
- ½-1 spsk gorgonzola
- 1 spsk finthakkede valnødder
- Salt
- Peber
- 2 avocadoer
- 4 både citron
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Fyldte Avocado:
Rejerne optøes.
Mayonnaise og ymer røres sammen. Gorgonzola røres i - mængden afhænger af ostens smag, den må ikke dominere. Nødderne røres i, og saucen smages til med salt og peber.
Avocadoerne flækkes og stenen tages ud.
Hullet fyldes med rejer, og saucen hældes over.
Serveres med citronbåde.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.