Opskrifter » Hovedretter » Madpandekager » Fredagsruller
Fredagsruller opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave fredagsruller:
- 130 g hvedemel
- ½ tsk groft salt
- 2 dl mælk
- 4 æg
- 50 g smeltet smør
- Fyld:
- 50 g smør
- 225 g bønnespirer
- 225 g fintsnittet hvidkål
- 225 g hakket zittauerløg
- 200 g revet ost
- 3 spsk japansk soyasauce
- 100 g revet ost
- Blandet salat
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Fredagsruller:
Bland mel og salt. Tilsæt mælk, æg og smeltet smør og pisk dejen godt sammen. Bag pandekager.
Smelt smørret i en tykbundet gryde, svits grøntsagerne få minutter og damp dem møre under låg i ca. 4 minutter. Afkøl grøntsagerne lidt og bland ost og soya i.
Fordel fyldet midt på pandekagerne. Rul dem sammen og læg dem i et smurt ovnfast fad med sammenføjningen nedad.
Fordel den revne ost over pandekagerne og gratinér dem midt i ovnen ca. 20 minutter ved 200°C
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.