Opskrifter » Hovedretter » Oksekød » Chiligryde med Safranris
Chiligryde med Safranris opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave chiligryde med safranris:
- 600 g okseinderlår
- 2 spsk margarine
- 2 spsk hvedemel
- 1 løg
- 4 dl bouillon
- 2 spsk tomatpuré
- 2 tsk salt
- 1-2 tsk chili
- 1 fed knust hvidløg
- ½ tsk merian
- 1 rød peberfrugt
- 2 tomater
- Safranris:
- 3 dl bouillon
- ½ tsk salt
- ½ g safran
- 2 dl løse ris
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Chiligryde med Safranris:
Skær kødet i terninger eller strimler og brun det i en gryde i 1½ spsk af fedtstoffet. Drys melet over.
Hak løget og svits det i en stegepande i resten af fedtstoffet. Kom løgene i gryden og kog panden af i lidt bouillon. Hæld det i gryden og tilsæt resten af bouillonen, tomatpure, salt, chilipeber, hvidløg og merian. Lad retten småsnurre under låg ca. 40 minutter eller til kødet er mørt.
Kog bouillon op til risene. Tilsæt salt og safran. Kom risene i og lad dem småkoge under låg ca. 20 minutter.
Fjern kernerne fra peberfrugten og skær peberfrugt og tomater i mindre stykker. Kom det i retten.
Vend risene i, og servér.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.