Opskrifter » Hovedretter » Oksekød » Oksewok i Østerssauce
Oksewok i Østerssauce opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave oksewok i Østerssauce:
- 600 g oksekød i tern (ungkvæg)
- 2 fintsnittede rødløg
- 4 fed presset hvidløg
- 2 spsk finthakket, frisk ingefær
- 1 broccoli
- 1 pose frosne slikærter
- 1 spsk karry
- 3 dl østerssauce
- 4 dl hvide bønner
- Pynt:
- 1 bundt frisk koriander
- 1 skiveskåret rød chili
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Oksewok i Østerssauce:
4 personer.
Skyl og klargør grøntsagerne.
Bønnerne lægges i blød i vand dagen før. Sigt bønnerne for væde. Kog bønnerne i rigeligt letsaltet vand i en time. Væden sigtes fra og hældes tilbage i en skål.
Varm olien op. Sautér kødet sammen med karry ved meget høj varme i en wok i et minut. Tag kødet op, og tilsæt de øvrige ingredienser.
De kogte hvide bønner tilsættes og vendes i wokken. Tilsæt kødet, og sautér i ca. 5 minutter.
Tilsæt koriander og chili til sidst og servér straks.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.