Opskrifter » Pastaretter » Pasta » Pasta med Svampesauce
Pasta med Svampesauce opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave pasta med svampesauce:
- 10 g tørrede kantareller
- 400 g friske champignon
- 400 g friske østershatte
- 2 dl hvidvin
- 4 dl piskefløde
- 500 g frisk pasta
- ½ bundt bredbladet persille
- 50 g parmesanost
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Pasta med Svampesauce:
Læg de tørrede kantareller i en lille skål og overhæld dem med vand. Lad dem udbløde i vandet i ca. 1 time. Skyl dem grundigt for at fjerne eventuelle rester af jord. Lad dem dryppe af i en sigte.
Rens champignonerne og østershattene og hak dem groft.
Steg de 3 slags svampe i 2 spsk olie på en pande i 3 minutter. Hæld hvidvin på og lad den koge næsten ind.
Hæld fløden på panden og lad også den koge indtil svampestuvningen får en cremet konsistens. Smag til med salt og peber.
Skyl persillen og hak den groft. Riv parmesanosten. Kog pastaen efter anvisning på pakken og lad den dryppe af i en sigte.
Vend pastaen sammen med persille, svampesauce og anret på en tallerken. Serveres med et drys parmesanost på toppen.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.