Opskrifter » Bagværk » Boller » Græskarboller
Græskarboller opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave græskarboller:
- Surdej;
- 2 dl knækkede hvedekerner
- 1 dl vand
- 1 dl yoghurt
- Bolledej:
- 2 dl vand
- 50 g gær
- 50 g grofthakkede græskarkerner
- 2 dl grahamsmel
- 5 dl hvedemel
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Græskarboller:
Rør de knækkede hvedekerner sammen med 1 dl koldt vand og 1 dl yoghurt, og stil blandingen i køleskabet natten over.
Bland surdejen med 2 dl vand, gær, græskarkerner og grahamsmelet og lad dejen hvile 10-15 minutter, inden den æltes godt sammen med hvedemelet. Ælt dejen godt igennem, til den er blank og smidig.
Lad dejen hæve i 20 minutter, inden den formes til boller.
Lad bollerne efteerhæve en halv times tid, inden de pensles og bages ved 200°C i 20 minutter.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.